Navn: Anita Rye Ottosen
Født: 1982
Bosted: Næsby, Odense
Uddannelse: Kemiingeniør
Arbejdsplads: Projektleder ved Rambøll
Kontakt: min mail
Tilbage i 2011 havde min kærste et ønske om, at komme til at ro havkajak og spurte derfor om jeg også havde lyst til at prøve - og jeg siger jo ikke nej til en ny og spændende udfordring, så den var jeg straks med på. Vores mål var at få vores egne havkajakker, men vi var begge enige om, at det ville være en god idé, at melde os ind i en kajakklub først, både så vi kunne lære at ro kajak, men også så vi kunne få erfaring med hvilket kajakudstyr der passede bedst til vores behov.
På daværende tidspunkt havde Odense kajakklub ikke havkajakkurser endnu, så sommeren 2011 meldte vi os i stedet til et weekendkursus i turkajak. Nogle måneder efter vores debut som turroer, startede klubben en havkajakafdeling, som vi skiftede over til.
Vi nåede kun få ture i havkajakken inden 2011 sæsonen lukkede ned for vinter. Sæson 2012 blev til gengæld meget intensiv, hvor vi fra april til september øgede vores egetniveau fra EPP 0 til EPP 3. Sideløbende deltog vi som hjælpeinstruktører og fik august 2012 et DKF instruktør 1 bevis.
Ønsket om at få vores egne kajakker er stadig aktuel. Jim købte en Tiderace Xcite S i efteråret 2012 og jeg købte en NDK Pilgrim Ekspedition foråret 2013 - Jim har dog siden solgt hans Tiderace og leder efter en kajak som kan leve bedre op til hans ønsker. Planen om, kun at være medlem af en kajakklub i starten er dog droppet, da vi får rigtig mange gode oplevelser igennem klubben - og ikke mindst gode kajakvenner. Personligt får jeg også rigtig meget glæde af at være instruktør og hjælpe andre nye roer igang med sporten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar