15,7 km fra Bogense til Båring Vig (dag 1)
15,5 km fra Båring Vig til Bogense (dag 2)
Sommerferien er igang og vejret er strålende, hvorfor Jim og jeg tog kajakkerne på taget, for at køre en tur til Bogense og ro derfra til en øde strandstykke ved Båring Vig, som Jim overnattede på da han roede Fyn rundt.
Jeg roede i min Pilgrim og Jim i hans X-cite. Vejret viste sig fra sin gode side begge dage med 25 grader fra en skyfri himmel og kun en svag vind.
Dag 1:
Vi roede fra Bogens ved 15 tiden og ankom ved Båring Vig ved 17.30 tiden. På turen fik vi fornøjelsen af at se en stime fisk på lang afstand, fiskene hoppede livligt i vandet og svømmede under min kajak, en rigtig fed oplevelse at side i kajakken og være omringet af Makreller.
Vi havde valgt at tage et tarp med i stedet for vores telt, da det var første gang vi havde tart med, gik der lidt tid med at få tarpen "slået op".
Hen på aftenen fik vi gang i et bål - jeg havde en bog med jeg læste i, mens Jim fik fisket med den medbragte fiskestand.
Dag 2:
Vi roede allerede fasted ved 10 tiden og ankom i Bogens ved 13 tiden. Roturen hjem var en kæmpe oplevelse, ikke mindst fordi vi så 4 sæler, om det var den samme eller flere forskellige ved vi ikke. De var alle 4 meget legesyge og kredsede omkring os i længere tid. Den synlig hos os i omkring 15 minutter, og kom hele 5-10 meter tæt på min kajak. Vi oplevede også en hornfisk der hoppede hen over vandet, og faktisk var lige ved at lande på min kajak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar