14 km fra Odense kajakklub til Vigelsø (og retur)
Som noget nyt i Odense kajakklub, blev der i år arrangeret en nytårstur til Vigelsø - hvor der blev nydt medbragt kransekage og champagne.
Vejrudsigten sagde 4-8 graders varme og en vind på 12 m/s. Vinden kom fra syd, hvorfor vi ville få både rygvind og medstrøm til Vigelsø - og det hele imod os når vi skulle retur. Vi var i alt 10 deltagere på turen.
Vi gik på vandet kl. 10 og havde en ualmindelig let rotur til Vigelsø, hvor vi holdt pause i et mindre skur, som er til fri afbenyttelse. Skuret ligger på den nordlige spids af Vigelsø og ejes, så vidt jeg husker, af sejlklubben.
Hjemturen blev noget mere udfordrende og vores gennemsnits hastighed faldt hurtig til 3-4 km/t grundet den kraftige modvind og modstrøm. Den ene af roerne var gravid i 4. måned og havde derfor ikke de samme kræfter som normalt, men heldigvis havde vi som sædvanligt træktov med, hvorfor 2 af gruppens stærke roer koblede sig fast til hendes kajak og hjalp hende sikkert hjem.
En rigtig dejlig måde at slutte året 2012 af på og jeg håber vi kan gøre arrangementet til en tradition fremadrettet.
søndag den 30. december 2012
Nytårstur til Vigelsø
Etiketter:
Turberetninger
Sted:
Odense Fjord, Danmark
lørdag den 22. december 2012
Juletur til Vigelsø
15 km fra Odense kajakklub til Vigelsø (og retur)
Helt spontant var vi 5 roer der havde aftalt at ro en lille tur lørsdag eftermiddag. Vejrudsigten sagde omkring frysepunktet og 7 m/s østenvind. Vi gik på vandet kl. 12 og besluttede at ro til den nordlige spids af Vigelsø. Jeg fik lov at låne Bents blå Tiderace Explore S på dagens tur, da det er en af de kajakker jeg skal have testet før jeg beslutter hvilken jeg skal købe til foråret.
Da vi nåede frem til spidsen af Vigelsø, var der til vores store overraskelse gode bølger - så gik der selvfølgelig leg i den.
Pausen holdt vi i et lille skur på den nordlige spids af Vigelsø. Som en overraskelse havde Kim taget en flaske portvin med, desværre var flasken udstyret med en korkprop som vores lille multiværktøjsproptrækker ikke kunne klare. Vi måtte nøjes med vores varme drikke og gemme flasken til vi kom tilbage til klubhuset.
Jeg synes Tiderace Exploren var lidt tung at manøvre i bølgerne, men ellers en rigtig dejlig kajak - god retningsstabilitet og fart. Desværre er den, trods det var S-udgaven, en lille smule for stor til mig, men dette ville nok kunne klares med lidt skumindlæg.

Abonner på:
Opslag (Atom)